Jeg hedder Lars Bæhrenz og er 61 år.
Jeg brænder for at løfte mennesker, og jeg elsker, når mennesker lykkes og får deres største drømme opfyldt.
Jeg er vild med at se teams udvikle sig og sammen nå højder større end de selv troede muligt.
Jeg ved at vi alle har muligheden for at finde og løfte vores helt unikke talent og udleve vores vildeste drømme!
Det jeg kan og ved i dag, har jeg opbygget igennem mange år med store udfordringer og spændende jobs, blandt andet:
- Pilotudvælgelse i Flyvevåbnet
- Opvisningspilot i Flyvevåbnet
- Pilot i Hæren og Flyvevåbnet
- High Performance Training
- Flyveinstruktør
- Talentudvikling
- Lederudvikling
- Projektledelse
- Teambuilding
- Coaching
- Ledelse
Jeg var kun 10 år, da jeg fandt ud af, at jeg ville være pilot. Da jeg var 14 år begyndte jeg at svæveflyve og har siden, foruden svævefly, fløjet helikopter og flyvemaskiner i 47 år, de sidste 36 i Hæren og Flyvevåbnet.
Jeg ved hvad det vil sige at skulle holde hovedet koldt, når det virkelig gælder. Jeg ved også, hvordan man træffer hurtige og gode beslutninger, fordi det er det eneste, der kan bruges.
Jeg har været med til at uddanne og udvælge lidt mindre end halvdelen af piloterne og besætningsmedlemmerne i Flyvevåbnet. De er alle dygtige; ja måske ligefrem nogle af de aller bedste i hele verden til deres job.
Jeg har arbejdet med at få mennesker til at blive den bedste udgave af dem selv; nogle gange også bedre end de selv troede de kunne blive!
Jeg ved en masse om hvordan man opnår store enkeltpræstationer og om de fælder der lurer på vejen. Jeg kender også følelsen af at præstere i et team, hvor alle er dybt afhængige af at man kan stole 100% på at de andre i teamet kan deres metier, og hvor alt kan mistes hvis ikke der spilles i takt og fuldstændig som aftalt!
Jeg ved hvordan det føles, at sidde på jorden og ønske man var oppe mellem skyerne. Jeg ved også hvordan det føles at sidde deroppe og ønske man sad nede på jorden med en kop kaffe i stedet for. Situationer hvor beslutsomhed, disciplin, træning og erfaring gjorde forskellen!
Og når dagen er omme, så er jeg bare Lars, som lever et helt almindeligt liv med familie og venner, madlavning og film på Netflix. Indimellem tager jeg bare en flyverdragt på og gør noget, som jeg har kæmpet hårdt for at få lov til. Noget som har givet mig en meget speciel ballast og erfaring, som jeg sammen med dig kan overføre til din verden og dit liv.
Alle kan forløse deres talent og nå deres store drøm! Både hver for sig og sammen med andre.
Kontakt mig: