Konceptudvikling i Cockpittet

Efterhånden som værktøjerne bliver slebet til, ryger de ned i værktøjskassen. Cockpittets værktøjskasse kalder jeg Z-box (Z som i “ZET”) og indeholder de værktøjer, som enhver leder har brug for at navigere rundt i lederskabet. ?

Blog - Z-Box

‪#‎Cockpittet‬ ‪#‎TheLeadersChoice‬ ‪#‎Zbox‬ ‪#‎ZoomExploreTask‬ ‪#‎E3E‬ ‪#‎WHW‬ ‪#‎Ledelsei3D‬ ‪#‎YouCanDoit

Ledelse og kultur

Ledelse handler også om, at skabe en kultur, der understøtter organisationens mål og opgaver. Kulturen i en organisation eller på en arbejdsplads er bl.a. karakteriseret ved den måde vi taler sammen på, både det vi siger og måden vi siger det på.
Kommunikationskulturen kan ikke alene forhindre at målene nås, men også være direkte skadelig for trivslen på arbejdspladsen for den enkelte medarbejder. Det vi taler om, og måden vi gør det på, skaber et billede af noget, der således bliver til vores virkelighed.

Blog - Kultur

Stress og mistrivsel opstår i ‘virkeligheden’, men er virkeligheden nu reelt også som vi taler om den? Er problemerne reelt så store, som vi gør dem til? Eksisterer de overhovedet? Går talen på at det er blevet umuligt at løse opgaven eller på hvilken løsning der kan findes? Er det “de andres” skyld eller gør de også deres bedste?
Bidrager du som leder til at tale tingene op eller ned? Gør du det bevidst eller er du bare “røget med på vognen”?
Tør du gå mod strømmen og være mønsterbryder, når kommunikationen skader kulturen?
?

‪#‎Cockpittet‬ ‪#‎TheLeadersChoice‬ ‪#‎YouCanDoit‬ ‪#‎CommunicationAndCulture

Creative moment ☀️☕️

Blog - Creative moment

Jeg har opdaget, at jeg får de fleste af mine ideer om morgenen. Det udnytter jeg, når jeg har tid, ved bevidst ved at placere mig i inspirerende og rolige omgivelser et par timer. Jeg har altid gang i en masse små blokke, hvor jeg propper mine tanker og ideer ind i. Jeg prøver at dele det lidt struktureret op, fx i hvad der hører til mit faste arbejde, mit eget firma, privatliv og ‘det løse’. Det bygger lidt på mit eget ‘livshjul’, som jeg prøver, at udvikle mig indenfor. Det lykkes ikke helt for mig, at holde strukturen, men det er også okay. Det vigtigste er jo alligevel ideerne og tankerne ?
Hvornår er du kreativ, og hvordan iscenesætter du dine egne ‘creative moments’? ?

‪#‎Cockpittet‬ ‪#‎TheLeadersChoice‬ ‪#‎YouCanDoit‬ ‪#‎creativemoment

Når ledelse lammer

Et voksent menneske med et fuldtidsjob har typisk et liv hvor, arbejdet fylder 20% af de 8.760 timer, der er på et kalenderår med 365 dage. 30% bruges på at sove, hvilket vil sige at der er 50% tilbage til ”alt det andet man gør i livet”.
Disse tre ”tidsblokke” griber let ind i hinanden; tænk bare på hvad bekymringer omkring fx børn, økonomi eller parforhold kan betyde for søvn eller arbejdsindsats. Men omvendt så tages problemer på jobbet også let med ind i både vores søvn og ”alt det andet vi gør i livet”.

Arbejde - Sove - Leve og ledelse - 1

Jeg har som leder selvfølgelig selv begået fejl, som jeg ikke er stolte af, men som jeg har prøvet at blive bedre af. Som med alt andet, læres ledelse bl.a. også gennem fejl. Men så længe man har en oprigtig ambition om hele tiden at forbedre sig, så er det i mine øjne okay at begå fejl. Jeg har heller ikke oplevet, at nogen ikke var klar til at tage imod en undskyldning og komme videre sammen med mig derefter.

Et problem på flere arbejdspladser er desværre dårlig ledelse, hvor lederen ikke ser ud til at ville eller kunne forbedre sig. Jeg har gennem de næsten 30 år jeg har arbejdet med ledelse, set og hørt, så mange eksempler på, hvordan ledelse i en række virksomheder og organisationer påvirker menneskers liv på en meget trist og til tider direkte uværdig måde. Ledelse af mennesker ”rammer”, men undertiden gør det mere: DET LAMMER!

Ledere har undertiden større indflydelse på menneskers livskvalitet end ægtefæller og kærester, og deres ledelse kan være så ødelæggende, at man som virksomhed eller organisation fejler totalt ved ikke at gøre noget ved det! Ikke alene ødelægger man menneskers livskvalitet og gør indhug i deres ”tidsblokke”; man ødelægger også deres mulighed for at levere en god arbejdsindsats. Og det er da decideret dumt!

Arbejde - Sove - Leve og ledelse - 3

Ledelse handler om mennesker og det forpligter! God ledelse begynder med en beslutning: Lederens!

I COCKPITTET arbejder jeg for, at ledelse udføres med HØJDE, hvilket vil sige:
– Ledelse skal LYSE, ikke slukke.
– Ledelse skal LØFTE, ikke trykke.
– Ledelse skal LEVES, ikke tænkes.

COCKPITTET – Ledelse med højde! ?

‪#‎cockpittet‬ ‪#‎ledelsemedhøjde‬ ‪#‎YouCanDoit‬ ‪#‎TheLeadersChoice

Det er vigtigt at have drømme!

Det kan være drømme om små ting, som relativ let kan opnås.
De store drømme er straks lidt vanskeligere, at håndtere. Fordi de ofte kræver, at vi forandrer noget i den måde, vi lever vores liv på. Det kan være alt lige fra at ændre vaner, vi ikke ønsker at holde fast i længere, til at bytte store ‘ting’ ud i livet, som giver os et helt andet liv.

Hvad afholder os fra at gøre drømme til virkelighed? Usikkerheden om vi lykkes? At vi skal give afkald på noget, som vi har accepteret som “godt nok” (og vi ved jo hvad vi har, men ikke hvad vi får…). Det hårde arbejde, der som regel følger med at udleve en drøm? ?

Hvad får vi, når vi IKKE vælger at opfylde vores drømme? Et “godt nok” liv? Et liv i “Komfort Cellen” uden passion?

Har du en drøm, som du ikke er begyndt at udleve endnu?

Blog - Dreaming

Det er et – drøn irriterende – faktum, at vi kun er en beslutning fra at begynde at leve vores drømme!! ?

‪#‎cockpittet‬ ‪#‎ledelsemedhøjde‬ ‪#‎itsyourchoice‬ ‪#‎YouCanDoit