DRENGEN I SKOVEN

Den 3. januar 2021 slog jeg flg. op på Facebook:
2021 – GOD TUR!
At træde ind i en skov er for mig som at gå ind i Basilica di Santa Maria della Salute i Venedig eller et andet stort rum, som påkalder sig respekt og ydmyghed hos den, der besøger det.
I dag besøgte jeg en af Silkeborgs skove for at reflektere og bare VÆRE… I et inferno af råb, skrigende farver og hylende cykelbremser blev det dog langt fra nogen særlig ophøjet oplevelse. Silkeborg er nemlig – i sine bestræbelser på at blive Danmarks #1 Outdoor hovedstad – ved at omdanne sine skove til templer for pulsmålende mennesker, som givetvis har stor fornøjelse af områdets bakker.
Jeg ved ikke hvilken naturoplevelse de får ved at knokle sig prustende gennem vores fine skove, men jeg tænker ikke at nogen af dem fik oplevelsen af at stå midt i et fuglegilde med mejser, træløbere og et par fuglekonger!? Jeg tænker heller ikke at nogen af dem hørte og så spætten højt oppe i et af skovens træer!?
Jeg tænker heller ikke at ret mange lagde mærke til at træerne i skoven langsomt er ved at lægge sig. Klimaændringerne betyder at ukrudt gror hele året rundt og at skovens træer konstant bliver grønnere af mos. I andre verdensdele brændes skove af. På vores breddegrader betyder temperaturstigninger mere nedbør og dermed også generelt højere luftfugtighed. Jeg fornemmer at træerne står og langsomt bliver kvalt af det, der trives med højere temperaturer og større fugtighed.
“God tur!” har MTB-cyklisterne lært at råbe, når de passerer nogen på skovens smalle stier. Jeg er sgu´ ikke på nogen tur! Jeg prøver at forbinde mig det der ER, … så længe det er her… Jeg er ked af at sige det, men når mountainbikeren om lidt kører frihjul på sin tur, så er det på vej nedad bakke igennem noget der forgår lige for øjnene af os. Vil vi bare ikke se det? Det er som at se den lille kvartet på Titanic spille lystigt videre, mens skibet synker…
Mange taler om 2020 som et hæsligt år og at 2021 da kun kan blive bedre. I mine øjne er vi slet ikke nået bunden af bakken endnu. Coronaen forsøgte at vække os i 2020, men alt hvad vi sætter vores lid til er en vaccine, som vi tror kan redde os alle og alt. Vi er begyndt at komme mere ud i den danske natur, men ingenting fortæller mig, at vi reelt ER i den. Jeg oplever i højere grad at vi bare er på tur i den, mens vi venter på vaccine og alt det vi før havde og kunne.
Ikke før vi begynder at se – og ikke bare kigge – og ikke før vi begynder at lytte – og ikke bare høre – bliver vi i stand til at erkende, lære og ændre noget.
Kære MTB´er, selvom jeg ikke svarer “Tak”, når du råber “God tur!”, så er det ikke dig jeg langer ud efter, men den manglende opvågning hos os mennesker. Du kører jo også bare på stier, som andre har lavet til dig.
Vi har brugt over 100 år på at ødelægge vores jord og dens klima. Ét år med Covid-19 gør ingen forskel, det kræver større opmærksomhed, accept og handling, hvis vi vil forsøge at redde stumperne af det, der er tilbage efter vores mangeårige gridske opførsel på denne jord.
God tur i 2021!
Hvis du hellere vil læse mit budskab i børnehøjde, så kan du downloade min fortælling om pigen, der under sin cykeltur med sin far møder drengen i skoven:
____________________________________________________________________
Følg evt. dette link for at læse mere om Santa Maria della Salute og om den pest der hærgende Venedig i 1630.
____________________________________________________________________